Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Allerede i det andet løb i den nye Mini Rally Syd turnering kunne Klaus og Christian stille sig øverst på skamlen!

Sidste år til samme løb gik det dog ikke så godt, da teamet måtte udgå på prøve 1 på grund af et lidt for hårdt møde med en kantsten. Denne prøve var dog ikke med i år, måske det var derfor at det gik noget bedre.

Det meste af teamet drog til Billund fredag aften, da vi havde fået tilbudt at sove ved konkurrenten Anders Hartwigs arbejde i Billund, meget tæt på rallycentrum. Det var i selskab med Jesper Nielsen og Claudia Ottesen, der også kører i Peugeot 106, dog den i Gruppe E.

I ugen op til løbet var den rigtige motor kommet i bilen igen, og var meldt helt klar hos GEMA Tuning og Peugeot Ullerslev. Så denne gang var alle hestene tilbage i bilen.

Klaus kom kørende til Billund lørdag morgen, og vi kørte ud for at køre noter. Det var som sidste år nogen rigtig gode prøver, men regnen truede desværre med at bryde frem hvert øjeblik.

Da starten skulle gå lidt efter kl 12, blev det dog besluttet at beholde slicks på, da det stadig ikke var begyndt at regne. Prøve 1 blev kørt i stort set tørvejr, men halvvejs på prøve 2 kom regnen, og det er ikke behageligt at kunne mærke at dækkene slipper underlaget. Prøve 2 bød på to snurreture, og prøve 3 gik heller ikke super godt, så ingen i bilen troede at tiderne havde været specielt gode.

Men tilbage på servicepladsen var overraskelsen stor, vi førte klassen med 16 sekunder ned til Anders Hartwig

Så det var åbenbart gået meget godt alligevel.

En 6. plads generelt på prøve 1 vidner også om rigtig god fart i bilen, det skal dog nævnes at flere af de normalt hurtigere biler kom til at køre prøven i kraftig regn. Da det stadig regnede blev der sat regnvejrsdæk på bilen, og det viste sig som et godt valg, da det regnede på resten af prøverne.

På prøve 4 blev konkurrencen desværre lidt mindre, da Anders Hartwig desværre var røget ind i et træ med hans Opel Corsa. De var dog begge sluppet med kun lidt ømme kroppe fra uheldet.

Vi kunne i bilen se at vi var ca 40 sekunder foran Peter Petersen, der nu havde overtaget 2. pladsen, så vi valgte at køre de to resterende prøver uden at satse det store.

Slutresultatet blev en forholdsvis sikker førsteplads, og 20 dejlige point på kontoen. De luner godt efter de 9 point det desværre kun blev til på Fyn for 14 dage siden.

KDAK Sport Fyn havde et rigtigt flot løb, og vandt de tre første klasser, da Jesper Nielsen vandt klasse 1, og Claus Lisberg vandt klasse 3. Søren Jensen fik 3. pladsen i klasse 2, og Michael Andersen fik 3. pladsen i klasse 3.

Igen var Henrik Mink med som servicemand, men blev denne gang hjulpet af Kenneth Hansen fra Peugeot Ullerslev, altid dejligt med en ekstra hånd.

Næste løb bliver den 12. Maj til Yokohama i Kolding, og næste Mini Rally Syd løb er den 2. Juni til Haderslev Rally i Sønderjylland.

rts-line

Video fra Suzuki Billund Minirally

Suzuki Billund Minirally // SS1, Åst

Suzuki Billund Minirally // SS2, Lindeballe

Suzuki Billund Minirally // SS3, Engelsholm

Suzuki Billund Minirally // SS4, Åst