Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Rally på fyn

Årets første minirally løb var som sidste år Anderup El Minirally, der køres på vejene omkring Ebberup på Vestfyn.

Det er vores egen klub KDAK Sport Fyn der arrangerer løbet, og igen i år var der et flot deltagerantal på 65 tilmeldte biler. Heriblandt en håndfuld DM-kørere der brugte løbet til træning.

Løbet startede ikke super godt, da vi havde en lille afkørsel på prøve 1 ved Ebberup. Det første sving på prøven var et 90 graders sving, lige efter en lille top. Det var med i noterne, men en kombination af kolde dæk og full attack, gav en lille flyvetur ind på en mark. Den eneste skade var en ødelagt forkofanger, og et tidstab på over 12 sekunder. Heldigvis sad vi dog ikke fast i den noget bløde mark.

Prøve 2 var en meget hurtig prøve, med mange lige strækninger, som normalt ikke er det bedste til en lille 1400 bil. Men Klaus holdt speederen i bund, og kørte den 12. hurtigste tid af alle bilerne. Prøve 3 var en kending fra sidste år, hvor der igen blev kørt fejfrit og hurtigt.

Ved pausen var stillingen en klar føring i klassen, og en 14. plads generelt. Der havde dog været stort mandefald i klassen, så der var kun en konkurrent tilbage.

Da prøven ved Ebberup skulle køres anden gang tog Klaus revanche, ved fejlfri kørsel og rigtigt højt tempo. Det rakte til en 8. plads generelt, hvor 6 biler foran vel og mærke har 4-hjulstræk og omkring 300hk. Herved avancerede vi til generelle 10. Plads i løbet, af de tilbageværende 39 mandskaber.

De sidste to prøver blev ligeledes kørt hurtigt og fejlfrit, med en 12. bedste tid på dem begge.

I mål var resultatet en klar sejr i klassen, og en 10. plads generelt. Det viser med alt tydelig at forbedringerne på bilen har virket, og at manden bag rattet har hurtigheden. Hvis man lige ser bort fra første sving, så blev løbet kørt mere eller mindre fejlfrit. Den trofaste og uundværlige servicemand Henrik Mink, havde ikke meget at lave til service, udover et gearkasseophæng der var gået løs.


rts-line

Video fra prøverne i Anderup El Minirally:

Anderup El Minirally // Prøve 1, Ebberup


Anderup El Minirally // Prøve 2, Kaslund


Anderup El Minirally // Prøve 3, Tårup Udlod


Anderup El Minirally // Prøve 4, Ebberup


Anderup El Minirally // Prøve 5, Kaslund


Anderup El Minirally // Prøve 6, Tårup Udlod