Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Golf billigt til salg!! Nej dog ikke, selvom der var blevet handlet på stedet hvis der var nogen der havde budt på den i eftermiddags, Lars har dog besindet sig nu.

For os var Rally Egtved et rigtigt dårligt løb, prøverne var gode men det er ærgerligt når man ikke kommer til at køre dem. Golfen lavede knuder af en hver art.

Prøve 1 gik det faktisk ret godt her kørte vi 7. hurtigst generelt.

Prøve 2 som virkelig var en høj hastigheds prøve, fik vi problemer, golfen fik nu alt for meget brændstof, og det resulterede i at den ikke kunne tage mere end 4000 omdr. ikke optimalt !

Til service kunne vi ikke finde fejlen.

Prøve 3 gik igen fint.

Prøve 4 kunne golfen denne gang tage fulde omdrejninger, men så døede den pludselig, den blev startet igen og videre det gik, dette gentog sig 4 gange. I den skarpe hårnål skulle den lige rundt på håndbremsen, den var i dagens anledning også defekt, så vi havnede i skrænten, og der blev den forreste kofanger så liggende.

Til service kunne vi ikke stille noget op, og da vi skulle forlade service ville den slet ikke starte. Så vi læssede på trailer og kørte ud og så lidt race i stedet.

Nu er der så lidt at ”hygge” med på værkstedet, så må vi se hvornår vi kommer i ilden igen.