Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Rallybilen er klar

Lørdag den 11. april var første løb i 2015, og det foregik ved Munck Asfalt i Kongensbro. Løbet var i år blevet udvidet med en Rallytest, som var 8km offentlig vej der var spærret af til formålet.

I løbet af vinteren er bilen blevet lettere optimeret hjemme hos Klaus i hans lille værksted. Et sæt større bremser til forenden var blevet indkøbt, og tilpasset den lille Peugeot. Motoren var moden til renovering, og nu når Gert fra Gema Tuning var i gang, så blev den lige yderligere optimeret. Motoren blev først kørt ind i motorbænk og bagefter kontrolleret i bilen på rullefelt. Ydelse og moment så rigtigt fint ud med små forbedringer siden sidste gang.

Vel ankommet til Kongensbro, blev der kørt noter på testprøven. Den var rigtig fin, og ville være en fin test af materiel og mandskab efter en lang vinterpause. Første gennemløb forløb fint med en tid på 4:11,7 min. Andet gennemløb gik også fint indtil kort før mål, hvor bilen

begyndte at miste trækkraft og blev slukket for ikke at forværre en eventuel skade. De viste sige at både vand og olie var blevet skudt af. På trods af dette blev tiden alligevel forbedret til 4:07,5 min.

Der var nu ikke andet at gøre end at køre hjem, og få motoren ud af bilen, så den kunne komme tilbage til ”doktoren”. Motoren stod på gulvet en time efter ankomsten til værkstedet – det vel og mærke inklusiv en is-pause udenfor i det dejlige sommerlige vejr. Efter aftensmaden blev motoren afhentet af Gema Tuning, og søndag kom meldingen: Toppakningen var gået, så det var heldigvis ikke så slemt som frygtet.

På nuværende tidspunkt er en ny forstærket toppakning på vej i posten, så bilen kan være klar til det første ”rigtige” løb i 2015, nemlig ehn Peugeot Rally Sønderjylland den 25. april. Løbet tæller til Mini Rally Syd, DASU Cup i Minirally, og er ydermere første afdeling i DM.

 

Video fra dagen

rts-line