Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Tæt kørsel på de små veje til rally

Lørdag den 27. oktober skulle årets sidste Mini Rally køres omkring Vejen. Det Jysk Fynske Mesterskab var sikret, men Mini Rally Syd var stadig ikke afgjort. Vi førte med 10 point ned til Peter Petersen, så vi skulle minimum blive nr 4 hvis han vandt.

Samtidig var det sidste afdeling i DASU Mini Rally Cup, som bestod af 4 løb, men to af dem, som blev kørt på Sjælland havde vi ikke været med til. Der havde vi en teoretisk mulighed for en tredjeplads, hvis vi vel og mærke vandt løbet.

Årets første omgang sne og frost kom om fredagen, så der lå stadig sne og is på prøverne under notekørslen. Vi håbede dog at det ville forsvinde lidt inden at vi skulle starte. Inden starten snakkede Klaus lidt om at køre taktisk, men han mente det vist ikke rigtigt.

Prøve 1 var en kortere gennegående prøve som både havde grus, asfalt, og lidt sne. Tempoet blev sat højt fra start, som sædvanligt, og det gik rigtigt godt. Prøve 2 var en rundbane, som også havde et grusstykke. Den forløb også helt efter planen, og i fint tempo. Prøve 3 var endnu en rundbane, den var dog rent på asfalt. Igen fejlfri gennemkørsel i højt tempo.

Normalt sidder vi og følger med på Rallyresult mellem prøverne, men det havde vi ikke gjort denne gang. Da vi kommer ind til service finder vi ud af, at vi ligger på en generel 9. plads, og at prøve et var kørt i sjette bedste tid af et felt på 67 biler! Lidt overraskende, men farten og den fejlfrie kørsel havde ihvertfald givet pote.

De sidste tre prøver blev taget med 98%, da vi allerede var

over 30 sekunder foran den nærmeste konkurrent i klassen. Men de blev stadig kørt med højt tempo, og fuldt styr over tingene fra Klaus’s side.

Slutresultatet blev en klar 1. plads i klassen, og en flot 12. plads i et meget stort felt. Kun en prøve blev tabt i klassen, og det var kun med 2/10 sekund. Løbet var generelt et kanon løb, med gode prøver og en rigtig god afvikling.

Bagefter løbet var der stor præmiemiddag, hvor der skulle uddeles præmier for fire mesterskaber: Mini Rally Syd, JFM- og DASU Cup i Mini Rally og Yokohama Mesterskabet Vest.

Årets resultater:

  • 1. plads i Mini Rally Syd
  • 1. plads i JFM i Mini Rally
  • 1. plads i Yokohama Mesterskabet Vest
  • 3. plads i DASU Cup i Mini Rally

Med 1. pladsen i Grue Minirally, som løbet hed, så var vi hele fem gange på scenen for at blive hyldet. Så sæsonen er vist gået over al forventning.

Løbet hed Grue Minirally, til ære for de to Grue-brødre som kørte galt i forrige løb, og som også er medlemmer i Vejen og Omegns Motorklub. Til middagen var storebror Kristian der, rigtigt godt at se ham igen, lillebror Thomas kunne desværre ikke komme endnu.

Næste løb er finalen i Yokohama Mesterskabet den 11. november, som køres i Odense. Hvis det altså ikke bliver den dag, hvor Klaus skal være far for anden gang.

rts-line

Video fra prøverne:

Grue Minirally // Prøve 1


Grue Minirally // Prøve 2


Grue Minirally // Prøve 3


Grue Minirally // Prøve 4


Grue Minirally // Prøve 5


Grue Minirally // Prøve 6