Sidste lørdag blev Rally Naturens Rige kørt omkring Tarm, og løbet var 3. afdeling af ADAM Cup Denmark hvor førstepladsen i mesterskabet skulle forsvares og gerne udbygges.

Det var første gang i år at teamet skulle prøve at køre grus i deres ADAM, men Klaus var tidligere været ret glad for, og hurtig på det løse underlag.
Men i hvert fald skulle 8 prøver køres i det 73 km lange løb.

Allerede på prøve 1 viste den tætte kamp sig i klassen, med en prøvesejr, men kun 0,677s hurtigere end Michael Broberg.
Men på prøve 2 blev konkurrencen lidt mindre da Michael desværre ramte en stor sten i et sving på et grusstykke, og bukkede sin bagbro. Klaus nåede heldigvis med en hurtig redning, lige at komme uden om samme sten.

Tilbage til service efter de første fire prøver var der kun småting at gøre på bilen. Derfor blev der tid til at give en lille hånd med på Michaels bil. Alle involverede i cuppen der havde mulighed for det gav hjalp med at få Michael ud at køre igen.
Det er bare godt sammenhold og kammeratskab, hvor det er sjovere at have sine konkurrenter med, end at undvære dem!

Michaels bil kørte tydeligvis fint igen, og han var under 1 sekund efter på prøve 5, og tog prøvesejrene på prøve 6 og 7.
Men på prøve 8, som var løbets powerstage, hvor der er ekstra point på spil, strammede Klaus grebet og satte hurtigste tid i Cuppen, og var helt oppe som nummer 22 generelt.

Løbets bundlinje var en sejr i ADAM Cup Denmark, og en 31. plads generelt ud af 61 startende mandskaber, så stor tilfredshed.

Næste løb er DM Finalen på Djursland den 24. Oktober, hvor mesterskabet skal afgøres.

Video fra prøve 1