Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Klaus og Sebastian lagde godt ud på de fantastiske prøver ved Anderup el minirally på Sydfyn og førte deres klasse ved pausen. På den første prøve efter midtvejspausen, den berømte/berygtede Gerup skov prøve, havde teamet en afkørsel i høj fart ud over en top og endte i et træ. Både Klaus og Sebastian slap heldigvis uskadte fra afkørslen men bilen så ikke så godt ud.

gerup

Hen over sommeren blev bilen adskilt så teamet kunne danne sig et overblik over skaderne. Det viste sig heldigvis at bilen ikke var blevet slået skæv og faktisk var hjulindstillingerne som de havde været inden løbet. Derfor blev det besluttet at sende bilen på et pladeværksted for at få skiftet de beskadigede pladedele.

Onsdag den 26. august opstår der desværre en brand på det pladeværksted hos Peugeot Ullerslev hvor bilen er til reparation og pladeværkstedet udbrænder totalt sammen med rallybilen og en anden bil. Klaus var på værkstedet for at se hvor langt arbejdet med hans bil var nået da branden opstod og under et forsøg på at hjælpe med at slukke ilden bliver han forbrændt på venstre underarm og skal gå sygemeldt i en periode. I fællesskab med tililende forbipasserende lykkes værkstedets medarbejder og Klaus at få alarmeret Falck og få de 8 kundebiler der er til reparation ud af det tilstødende autoværksted og Falck får efter adskillige timer slukket branden.

Rallybilen er totalt udbrændt og intet af den kan bruges igen. Derfor må Teamet nu indstille sig på en ufrivillig pause og må sammen med sponsorer og samarbejdspartnere se om der kan findes økonomi til at opbygge en ny rallybil eller finde en brugt. Klaus regner med at starte på arbejde igen indenfor 7-14 dage og indtil da skal armen holdes i ro. Den del af bygningen pladeværkstedet lå i skal rages ned og genopbygges på ny sammen med ca. 1/3 af værkstedet. Arbejdet med genopbygningen af værkstedet er allerede i gang og de regner med at komme op at køre på ca 80% indenfor en uge.