Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Struer Rallytest 2016 var stedet hvor Klaus Damm Kristiansen og Christian Mink, skulle teste den nyindkøbte rallybil: En Citroen C2 i R2 trim. Det vil sige en 1,6 liters motor med knap 190hk, 5-trins sekventiel gearkasse og opgraderede bremser og undervogn.

Specielt den sekventielle gearkasse, hvor den skiftes gear uden brug af kobling har vist været på Klaus’s ønskeliste i mange år.

Men bilen var læsset og holdet kørte afsted mod Struer tidlig lørdag morgen. Som sædvanlig var Henrik Mink med som servicemand.

Prøven blev gennemkørt og der blev lavet noter begge veje på prøven, da den skulle vendes efter middagspausen, så de tilmeldte hold kunne få to forskellige prøver at køre.

Første gennemkørsel forløb rigtigt fint, Klaus var i fuld gang med at vende sig til den nye gearkasse. Tiden blev 2:22. Men lige efter prøven, knækkede koblingskablet dog. Bilen blev startet i gear, og humpede tilbage til servicepladsen. Et lille stykke plastic for enden af koblingskablet var knækket. Klaus fik det dog hurtigt fikset, med en stump fra autotraileren 🙂

Ud til prøven igen, og få nogen kilometer i mandskab og bil. Tiden blev yderligere forbedret til 2:16 og 2:15.  Men halvvejs inden på prøven i 4. gennemløb sker en af de ting man som rallykører frygter: venstre forhjul forlod bilen uden varsel!

Det sker lige over en top der svinger let til højre, så Klaus må bruge alt sit talent på at holde bilen på ret kurs, men ud på en mark og ned i en nypløjet plovfure stoppede bilen uden de vilde skader. Det kunne dog have gået noget mere galt, se onboard video fra turen længere nede.

20160319_113229

Hjulboltene var helt nye inden løbet, med tydeligvis ikke god nok kvalitet, så nye er på vej. En ny forkofanger og et par nye skærme skal der nok også til.

Næste test og løb bliver i Kongensbro den 2/4, hvor der forhåbentlig ikke sker uheld af samme kaliber. Løbet i Kongensbro skal igen bruges til at få noget erfaring med bilen inden minirally sæsonen går i gang

Video fra løbet:

1. gennemkørsel: https://youtu.be/XHEvZfYw7cM

2. gennemkørsel: https://youtu.be/KmhshJP-3_w

3. gennemkørsel: https://youtu.be/Tvs05vnFrCs

4. gennemkørsel (afkørsel sidst i klippet): https://youtu.be/zFbkS5FxSJs