Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Gjønge Minirally // Prøve 5 med afkørsel!

rts-line

Lørdag den 27. April blev der kørt Minirally omkring Stege på Møn. Løbet er en del af DASU’s mesterskab i Minirally, et mesterskab som teamet opnåede en tredje plads i sidste år.

Dagen startede med teknisk kontrol, efterfulgt af notekørsel. Der var 4 prøver i løbet, som skulle køres to gange. Den første prøve var en fin rundbane, og de sidste var meget korte gennemgående prøver. Prøve 1 blev overstået i hurtigt tempo, det ville jo være rart med lidt afstand til klassens eneste konkurrent. Da der ikke var online tidtagning, var det svært at vide hvad de andre kørte af tider, så taktikken var bare at holde tempoet højt hele dagen.

Så skulle de tre korte prøver køres, og de var godt nok korte. Prøverne var sådan set gode nok, men når en prøve er omkring 2 minutter, og den ene helt nede på 1:37, så er det svært at få rytme i bilen.

På prøve 4 gik det vist også lige hurtigt nok. Med næsten topfart hen imod et vinkelsving, blev nedbremsningen lige sen nok, og vi måtte lige en tur ud i marken, dog med et mindre tidstab. Det var dog heldigt at tidstab var den eneste skade, for Klaus fik styret bilen ned på marken, lige imellem et autoværn og et stort træ.

En fotograf var på pletten, og har lavet en lille billedserie som kan ses her

Men på trods af det lille uheld, så var slutresultatet en klar førsteplads i klassen. Hvis man sammenligner med den hurtigere 1600 klasse, så ville vi faktisk have fået en andenplads der.

Næste løb er BCA Minirally der køres omkring Vejle, lørdag den 4. Maj. Her er der lidt flere konkurrenter i klassen, men vi går her også efter en topplacering.


rts-line

Video fra Gjønge Minirally

Gjønge Minirally // Prøve 1

Gjønge Minirally // Prøve 2

Gjønge Minirally // Prøve 3

Gjønge Minirally // Prøve 4

Gjønge Minirally // Prøve 6

Gjønge Minirally // Prøve 7

Gjønge Minirally // Prøve 8