Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Lørdag den 9. april blev Cimbern Rallye 2016 afholdt i den nordtyske by Süderbrarup, og Rally Team Svendborg var igen at finde i deres Citroen C2 R2.
Løbet var meget kompakt, da alle prøverne var lokaliseret meget tæt på rallycentrum. Og hvilke prøver de kan lave hos vores tyske naboer! Helt kanon veje der snor sig igennem sving og toppe HELE tiden. Fede prøver betyder dog også høj sværhedsgrad, for både første- og anden-kører.

Sværhedsgraden fik teamet allerede at føle på første prøve. I en hurtig svingkombination blev venstre hjulpar fanget i den bløde rabat, så pludselig holdt bilen på tværs med snuden i rabatten. Dog kun lidt kosmetisk skade på kofanger og skærm, men desværre med massivt tidstab da bilen ikke lige kunne komme fri igen. Eller det kunne den godt, men Christian var løbet hen over en top for at advare næste bil lige før den kom fri. Det er åbenbart ikke så nemt at høre hornet med hjelm på.

Prøve to og tre skulle køres før servicepausen, og de forløb uden store episoder. Dog ikke helt samme fart som den gamle 106’er. Ikke fordi C2’eren er langsommere, der skal bare stadig tilvænning til for at køre den optimalt. Klaus er endnu ikke helt tryg ved bilen og dens reaktioner og hans køreegenskaber er nok også lidt rustne efter en længere pause. Noterne sad heller ikke 100% i skabet, da svingene bare kommer noget hurtigere i sådan en rigtig racer.

Apropos rigtig racerbil, så har C2’eren jo også en sekventiel gearkasse hvor der skiftes gear uden brug af kobling. På prøve 5 er der faktisk kommet god fart i bilen, men gearkassen vælger at opgive under en hurtig nedgearing til et vinkelsving. Hvad der er sket først er ikke helt sikkert, men det nederste gearkasseophæng er knækket, motor og gearkasse er flået fremad. Det har så resulteret i skade på gearkassens hus, begge trækaksler, tandstang, køler, og måske flere dele indvendigt.

IMG_2942

Så et ret træls exit på et ellers kanon løb i det nordtyske.
Bilen er blevet skubbet ind i garagen hos Klaus og venter en nærmere inspektion af skaderne.
Det der allerede er opdaget betyder desværre en længere pause til teamet, da desværre nok skal en større investering til at få bilen køreklar igen.
Men vi håber på at komme stærkt tilbage hurtigst muligt.

Video fra prøverne:

Prøve 1: https://youtu.be/7s4Wy6yM-VA
Prøve 2: https://youtu.be/nzhZ4TEm0cY
Prøve 3: https://youtu.be/kYCR534sMEY
Prøve 4: https://youtu.be/bv5x1f88aZ8
Prøve 5: https://youtu.be/Po39N51fNgI

Uheldet på prøve 5 set udefra: https://youtu.be/Ol32G91K8PI?t=1m8s