Warning: A non-numeric value encountered in /customers/4/5/8/rallyteamsvendborg.dk/httpd.www/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5806

Medaljer til Rally Team Svendborg

Hattrick til Rally Team Svendborgs VW Golf med Lars Augustinus bag rattet og søster Lene Augustinus i co-driver sædet, ved BCA Danmarksmester finalen i Vejle.

For 3. år i træk har de formået at vinde DASU Finalen og dermed blive Danmarksmestre i klasse 3. I år så det dog sort ud, da de var bagud med 23 sek. efter de første 3 ud af i alt 9 hastighedsprøver.

Det var vådt og fedtet, vi kunne simpelthen ikke køre stærkere. Allerede på 1. prøve var vi udenfor vejen

Lars Augustinus, Rally driver

Til de næste 2 prøver var det begyndt at tørre op og Lars og Lene hentede 12 sek. på den førende bil. Nu var der optimisme i den Fynske lejer og Lars var rigtigt tændt. Skaden var derfor så meget større da de på prøve 7 fik en elektrisk fejl der gjorde at tændingen cuttede uregelmæssigt ved høje omdrejninger. Dette gjorde at Lars måtte skifte gear ved allerede 6000 omdrejninger mod normalt 8000 omdrejninger, hvilket bevirkede at bilen mistede meget topfart, på de hurtige prøver omkring Vejle.

Skaden var endnu større da teamet på dette tidspunkt var rigtig tændte, og helt mistede koncentrationen i bilen og satte alt den tid til de netop havde indhentet.

Da der manglede 2 prøver var teamet nu 28 sekunder bagud, og var klar over at det ikke kunne lade sig gøre at indhente. Men alle ved at inden for motorsport er man

ikke i mål før det ternede flag er passeret. På de sidste 2 prøver blev der givet god gas, hvilket var det eneste vi selv kunne gøre for at vinde. En ting var sikkert, Richard Bayer skulle ikke vinde uden konkurrence, og det var han klar over. Det var nok også derfor han oversatsede på næst sidste prøve og rullede rundt på taget, og måtte udgå. Pludselig inden sidste prøve pumpe adrenalinen i Golfen, da de nu skulle have bilen hurtigst muligt og sikker i mål, inden de andre i klassen kunne nå at indhente den efterhånden meget haltende golf.

Vi havde på prøven set Richard Bayer ligge på låget, men havde hørt rygter om at han var på hjulene igen og anede ikke hvor meget tid han havde mistet

Larsaugustinus, Rally driver

På vej til den sidste prøve blev der ganget og divideret, skulle det lade sig gøre for 3. år i træk eller ville der komme en stabilt kørende Jyde fra 3. pladsen og snige sig forbi, på grund af alle vores uheld.

Spændingen blev først afsluttet da den endelige resultatliste blev hængt op, og de kunne se sort på hvidt, at de var blevet danmarksmestre.

Til de Fynske sejre skal også nævnes Søren Jensen og Tue Reenberg, Hårby der fik Guld i Sport 1400 og Anders Hartwig og Brian Andersen, Odense der fik Sølv i klasse 4. Alle 3 Teams er KDAK´er (Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn)